| Af Thomas Kokholm, 10.01.2001 |
Året har efterladt en del gode orienteringsminder, specielt når man på årets sidste dage sidder og forbereder næste års første udgave af klubbladet. I den efterhånden store bunke af mail, brochurer for Mohair-sokker, indbydelser til forskellige løb (juleløb) og andet materiale fra DOF, findes også et par gode billeder, hvor måske jeg synes ovenstående godt kan sætte tankerne lidt i gang.
Nu er der jo ikke så lang tid til næste års træningsweek-end (Henrik’s indbydelse kan læses i januar udgaven af POST 1900), hvor strabadserne nok også står i kø for at pine enhver muskel og sene i kroppen, og med udsigten til et par gode dyster i 2. division så var det måske samtidig også en kærkommen mulighed for at ryste lidt af julesulet af sidebenene, så vi alle kan møde frem i bedste form og mulige opstilling.
På gensyn i skoven!