Klubtræning

Vi har træning hver mandag kl. 18-20:00 fra 15. august. Læs mere her!


Klubhuset Grumstolen

1900 Orientering er en del af Aarhus 1900 og hører til på Grumstolen, tæt på Marselisskovene i det sydlige århus.

Her kan du finde oplysninger om klubben, træningsaktiviteter, kommende løb, samt læse nyheder og meddelelser om 1900 Orientering.

Sådan finder du Grumstolen
Grumstolsvej 48

Hvis du har lyst til at løbe orienteringsløb, kan du se hvordan du melder dig ind og læse mere om hvad orienteringsløb er. Se mere på siden for nye medlemmer.

Kontakt 1900 Orientering
Birgitte Halle
Tlf. 4030 0028

Sponsorer:

Sparkassen Kronjylland
Eventyrsport Løberen

Links:

Dansk Orienterings-Forbunds hjemmeside O-Service
Aarhus 1900s hjemmeside

1900 Orienterings sider redigeres af Webmaster

Natuglen 2012 - Birgitte 31.01.12

Læs mere om Natuglen 2012 "Åbne løb"

Jakob Edsen nomineret til titlen: Årets Idrætsudøver - Birgitte 29.01.12

Bag nomineringen og efterfølgende det endelige valg står Idrætssamvirket Aarhus og idrættens rådmand Marc Perera Christensen.
Prisen uddelses ved ESAA, Elite Idræt Aarhus og Aarhus Kommunes DM fest fredag d. 3. feb. 2012 i Musikhuset i Aarhus.

Flot at blive nomineret! Vi håber Jakob går hele vejen.

O-intervaller ved mandagstræning - Anders 29.01.12

Emnet for mandagens klubtræning den 30/1 bliver O-intervaller. Træningen starter med en kort introduktion i klubhuset, men hovedvægten er lagt på intervaller i skoven. Anne Edsen står for træningen, og hun har lovet, at der bliver rig mulighed for at få fuld fart i skoene.

Generalforsamling - af Birgitte 25.01.2012

Indkaldelse til generalforsamling 21.02.2012

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Bestyrelsens beretning for 2011
  4. Forelæggelse af regnskab for 2011
  5. Indkomne forslag
  6. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent og løbsfgift for det kommende år
  7. Valg til bestyrelsen
    1. Formand Birgitte Halle er på valg. Birgitte ønsker ikke genvalg
    2. Ungdomsudvalgskontakt Anders Edsen er på valg. Anders ønsker ikke genvalg
    3. Sekretær Tina Poulsen er på valg. Tina er villig til genvalg
  8. Valg af revisor og revisorsuppleant
  9. Eventuelt

Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, kan fremsendes af ethvert medlem, og forslaget skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslagene skal optages på dagsordenen. Stemmeret har alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance. Stemmeret kan kun udøves ved personlig fremm??

Endelig dagsorden sendes ud senest 5 dage før generalforsamlingen. Tilmelding til Birgitte senest fredag d. 17.2.2012 af hensyn til traktementet.

Hent indkaldelsen i pdf-format her

Træningsløb lørdag d. 21. januar - Af Henrik 20.01.2012

Lørdag kl. 13 er der træningsløb fra Grumstolen. Der vil være følgende baner at vælge imellem:
8,5 km svær
5 km svær
4,5km mellemsvær
2 km let
De svære baner er lavet som en afveksling mellem lange stræk og kort stræk med fin orientering.

Pointmesterskabet - Af Henrik 15.01.2012

Så er pointene for 2011 talt sammen, og hos både unge og gamle piger er vinderen en genganger fra sidste år, mens der er "nye" vindere i både herre junior og senior klassen.

Du kan se den komplette oversigt her

Opfriskning af IOF definitioner - Anders 14.01.2012

Emnet ved klubtræningen de næste to mandage (16/1 og 23/1) er IOF postdefinitioner.
Træningen starter med en kort gennemgang i klubhuset, men hovedvægten er lagt på indøvelse under løb i skoven.

Hæfte med IOF symboler samt eksempler på anvendelsen kan hentes her

Klubtræning mandage kl. 18 - af Anders 08.01.2012

Nu genoptages den ugentlige klubtræning på mandage kl. 18-20 fra Grumstolen. Momentet for træningen den 9. januar vil være poststafet, mens træningen den 16/1 vil have fokus på IOF postdefinitioner. Træningen tilrettelægges med forskellige banelængder og med udfordringer på mellemsvært og svært niveau.
Klubben har indkøbt 12 nye pandelamper med lysstyrke på 900 lumen, så der vil også være god lys til dem, som ikke selv har en pandelampe.

Træningsløb i 2012 - af Henrik 21.12.2011

Så er planen for træningsløb i foråret 2012 på plads. Se planen her

10 stjerner til Juleløbet

Katja vandt Den Gyldne Sko, De Tre Musketerer med Jonas AP i spidsen vandt holdkonkurrencen og Juleløbskommiteen anno 2011 vandt stor hæder for et flot arrangement. Læs videre her og se billeder

Dobbelt juniorsejr ved åbne Danske Mesterskaber i Biathlon - af Anders 20.11.11

Sidste biathlonstævne i denne sæson var de Åbne Danske Mesterskaber, der blev afviklet i Gråsten Skov. Mesterskaberne omfattede massestart samt sprintdistance, og Århus 1900 Orientering var repræsenteret ved 3x Edsen - henholdsvis Anders, Jakob og Anne. Resultatmæssigt gik det forrygende. - I H21 klassen placerede Jakob sig som nr. 8 i massestart og nr. 3 på sprint, mens Anders for en gang skyld sneg sig foran i den interne familiekonkurrence med placeringer som nr. 5 og 3 i H45 klassen.

Bedst gik det dog Anne i D20 klassen, hvor hun gjorde rent bord ved mesterskaberne med to førstepladser i et deltagerfelt, der bl.a. talte regerende juniorverdensmester Adela Burdova fra Tjekkiet.

Læs mere på ungdomssiden.

NightChamp for 8. gang - af Birgitte 02.11.11

OK Pan/Henrik Dagsberg indbyder i november/februar måneder til en serie på 6 natløb, NightChamp, der afvikles for 8. gang.
Læs indbydelsen her

Nattræning - af Henrik 23.10.11

Nu er pandelampesæsonen igang, og det fejrer vi med nattræning de kommende mandage. 24/10 er der 4,5 km i Marselis Nord med mulighed for afkortning, så alle kan komme godt igang. 31/10 bliver der 5-6 km i Storskoven.

Træningen er både for erfarne og nyere medlemmer. Vi har pandelamper til udlån, hvis du ikke selv har en. Velmødt mandag kl. 18:00.

Reklamer for KendAarhus - af Birgitte 15.10.11


Vi har lavet en lille flyer, som du kan bruge til at fortælle om vores projekt.
Du kan hente flyeren her. Print den evt. til dine naboer, venner og hvor du ellers kommer hen.

Ungdomspokaler til 1900 løbere - af Anders 12.10.11

Resultater, der tæller Nordkredsens Ungdomspokaler, er nu talt sammen, og dette har udmøntet sig i ikke mindre end 3 pokaler til vores ungdomsløbere.
En Guldpokal til Karen Abildgaard Poulsen i D12, en Sølvpokal til Anne Ekhard Edsen i D16 og en Bronzepokal til Pernille Gylling ligeledes i D16.

Læs mere om pokalerne på ungdomssiden.

Pernille Gylling og Anne Edsen udtaget til U16 samling - af Anders 22.09.11

Stabile præstationer i denne sæson og ikke mindst topresultater her i efteråret har belønnet Pernille og Anne med udtagelse til efterårets samling for U16 bruttolandsholdet.
U16 samlingerne er en del af Dansk Orienteringsforbunds talentudvikling, og der afholdes 3 samlinger i løbet af året. Deltagerne bliver udtaget fra gang til gang på baggrund resultater og vurderet potentiale.

Se alle deltagere i samlingen her

Tag afsted sammen - men find selv vej! - af Anders 19.09.11

Som sidste del i efterårets række af familie orienteringsløb i projektet ”Tag afsted sammen – men find selv vej” arrangeres løb for alle interesserede lørdag den 24. september kl. 13-15 i den nordlige del af Marselisborg Skov. Startstedet er ved Stadion.
Se kort med startstedet her
Der vil være fortrykte kort, poster i skoven og der udlånes en GPS til alle deltagere, så de derefter kan se deres tilbagelagte rute i Google Earth.

Læs mere om projektet her

Jakob Edsen til tops ved JEC i Østrig - af Anders 19.09.11

I de seneste dage er Jakobs rigtig flotte sæson blevet kronet med internationale præstationer i topklasse ved Junior European Cup (JEC), der blev afholdt ved Villach i Østrig.
På sprintdistancen tog Jakob således førstepladsen i H18, og han løb førstetur på det danske H20 stafethold, der efterfølgende placerede sig som nr. 2. På den lange distance blev det til en placering som nr. 6 i det stærke felt, der tæller de fleste europæiske topløbere i H18.

Se alle de danske præstationer i pressemeddelelserne fra DOF
Sprint
Stafet
Lang

DM medaljer i guld og sølv - af Birgitte 13.09.11

Guld til Jakob Edsen i bane H18 i Gyttegaard til DMlang bare 3 sekunder foran Jakobs evige rival Mikkel Sørensen.

Sølv til Nanna, Pernille og Anne i D20 i stafet om lørdagen, der blev et sandt kaos i beregning.

STORT TIL LYKKE


Læs også Lones reportage på Ungdomssiden og se billedet i Vejle Amts Folkeblad af Jakob.

Aktiv Aarhus Puljen omdøbt til Kend Aarhus - Birgitte 07.09.11

Vores fælles projekt med Pan har fået nyt navn.
Læs mere om hvor langt vi er nået

DM medalje til Pernille - af Anders 02.09.11

Pernille Gylling leverede en top præstation ved DM på mellemdistancen og tog bronze i D16. Pernille stod således for den bedste 1900-præstation ved DM-mellem, der blev afholdt i Grønholt Hegn ved Hillerød.

Pernille på podiet

Læs Lone's beretning på ungdomssiden.

Flotte 1900 præstationer ved Jysk Fynske Mesterskaber - af Anders 24.08.11


1900’s Jysk Fynske Medaljetager på den lange distance

Det blev til både spænding, skuffelser og glæder ved weekendens Jysk Fynske Mesterskaber i henholdsvis stafetorientering og individuel orientering på den lange distance. Her blev det om lørdagen til stafet guld i H18 samt to guld og en sølv medalje ved de individuelle mesterskaber søndag.

Læs desuden Lones lange beretning på ungdomsiderne og se flere billeder her.

Klubtur til Østrig stor succes - Anders 01.08.11


Fra den officielle foto-session

Der var stor enighed blandt de godt 50 deltagere i sommerens klubtur til Østrig, at turen og løbene havde været en stor succes.
Læs Lone’s beretning og se billeder på ungdomssiden.